22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/8
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. september 2011 — Monsanto SAS m.fl. mod Ministre de l'Agriculture et de la Pêche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État (Frankrig))
(Forenede sager C-58/10 — C-68/10) (1)
(Landbrug - genetisk modificerede foderstoffer - beredskabsforanstaltninger - foranstaltning vedtaget af en medlemsstat - midlertidig suspension af en tilladelse tildelt i henhold til direktiv 90/220/EØF - hjemmel - direktiv 2001/18/EF - artikel 12 - vertikal lovgivning - artikel 23 - beskyttelsesklausul - forordning (EF) nr. 1829/2003 - artikel 20 - eksisterende produkter - artikel 34 - forordning (EF) nr. 178/2002 - artikel 53 og 54 - anvendelsesbetingelser)
2011/C 311/10
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État (Frankrig)
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Monsanto SAS (sag C-58/10 og C-59/10), Monsanto Agriculture France SAS (sag C-58/10 og C-59/10), Monsanto International SARL (sag C-58/10 og C-59/10), Monsanto Technology LLC (sag C-58/10 og C-59/10), Monsanto Europe SA (sag C-59/10), Association générale des producteurs de maïs (AGPM) (sag C-60/10), Malaprade SCEA m.fl. (sag C-61/10), Pioneer Génétique SARL (sag C-62/10), Pioneer Semences SAS (sag C-62/10), Union française des semenciers (UFS), tidligere Syndicat des établissements de semences agréés pour les semences de maïs (Seproma) (sag C-63/10), Caussade Semences SA (sag C-64/10), Limagrain Europe SA, tidligere Limagrain Verneuil Holding SA (sag C-65/10), Maïsadour Semences SA (sag C-66/10), Ragt Semences SA (sag C-67/10), Euralis Semences SAS (sag C-68/10) og Euralis Coop (sag C-68/10)
Sagsøgt: Ministre de l'Agriculture et de la Pêche
Procesdeltagere: Association France Nature Environnement (sag C-59/10 og C-60/10) og Confédération paysanne (sag C-60/10)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 20 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268, s. 1), artikel 12 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106, s. 1) samt artikel 53 og 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1) — suspension af eller forbud mod brug eller salg af varieteter af frø af en genetisk modificeret majslinje efter udstedelsen af tilladelsen til markedsføring af dette produkt — de nationale myndigheders kompetence til at vedtage sådanne foranstaltninger — begrebet »risiko« og »alvorlig risiko« for miljøet — kriterier for identificering af risikoen, vurdering af dens sandsynlighed og bedømmelse af dens konsekvenser
Konklusion
1)
Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kan genetisk modificerede organismer såsom MON 810-majs, som er blevet tilladt som frø med henblik på dyrkning i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, og som under de betingelser, der er opregnet i artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, er blevet anmeldt som eksisterende produkter og siden har været genstand for en begæring om fornyelse, som er under behandling, fra en medlemsstats side ikke gøres til genstand for en midlertidig foranstaltning om suspension eller forbud mod anvendelse eller markedsføring med hjemmel i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af direktiv 90/220, idet sådanne foranstaltninger derimod kan vedtages i henhold til artikel 34 i forordning nr. 1829/2003.
2)
Artikel 34 i forordning nr. 1829/2003 tillader kun en medlemsstat at vedtage beredskabsforanstaltninger under de proceduremæssige betingelser, som følger af artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, idet det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om denne bestemmelse er overholdt.
3)
Med henblik på vedtagelsen af beredskabsforanstaltninger pålægger artikel 34 i forordning nr. 1829/2003 medlemsstaterne at godtgøre, at der ud over uopsættelighed foreligger en situation, der kan frembyde en væsentlig og åbenbar risiko for, at menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet bringes i fare.
(1) EUT C 100 af 17.4.2010.
Full & Egal Universal Law Academy