19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. september 2011 — Europa-Kommissionen mod Irland
(Sag C-82/10) (1)
(Traktatbrud - direktiv 73/329/EØF - artikel 6, 8, 9, 13 og 15-17 - direktiv 92/49/EØF - artikel 22 og 23 - direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring - ændring af en forsikringsinstitutions vedtægtsmæssige kompetence - manglende anvendelse af EU-bestemmelser om forsikring bortset fra bestemmelser om livsforsikring)
2011/C 340/04
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Irland (ved D. O’Hagan, som befuldmægtiget, E. Regan, SC)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 6, 8, 9, 13, 15, 16 og 17 i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228, s. 3) — tilsidesættelse af artikel 22 og 23 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228, s. 1)
Konklusion
1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, 8, 9, 13 og 15-17 i Rådets første direktiv af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005, og artikel 22 og 23 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), som ændret ved direktiv 2005/68, idet Irland ikke fuldt ud anvender disse direktiver i forhold til alle forsikringsvirksomheder på et ikke diskriminerende grundlag.
2)
Irland betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 113 af 1.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy