7.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/10
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2011 — Telefónica Móviles España, SA mod Administración del Estado, Secretaría de Estado de Telecomunicaciones (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-85/10) (1)
(Teletjenester - direktiv 97/13/EF - generelle tilladelser og individuelle tilladelser - gebyrer og afgifter for virksomheder med individuelle tilladelser - artikel 11, stk. 2 - fortolkning - national lovgivning, der ikke foreskriver særlig øremærkning af et gebyr - forhøjelse af gebyret for digitale systemer samtidig med, at beløbet fastholdes for analoge systemer af første generation - forenelighed)
2011/C 139/16
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Telefónica Móviles España, SA
Sagsøgt: Administración del Estado, Secretaría de Estado de Telecomunicaciones
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester (EFT L 117, s.) — afgifter og gebyrer, der pålægges virksomheder, der er indehavere af individuelle tilladelser — pålægning af finansielle byrder ud over det, der er tilladt efter direktivet, og som har et formål, der ikke er fastsat deri — forfordeling af ny teknologi i forhold til forældet teknologi
Konklusion
Kravene i artikel 11, stk. 2, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, hvorefter en afgift, der pålægges udbydere af teletjenester for anvendelsen af knappe ressourcer, skal forfølge det formål at sikre den optimale udnyttelse af sådanne knappe ressourcer og tage hensyn til behovet for at støtte udviklingen af nyskabende tjenester og konkurrencen, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der opkræves en afgift af udbydere af teletjenester, der er indehavere af individuelle tilladelser til brug af radiofrekvenser, uden at der foreskrives en bestemt anvendelse af de indtægter, der modtages i forbindelse med denne afgift, og hvorefter gebyret forhøjes betydeligt for en bestemt teknologi, uden at det ændres for en anden.
(1) EUT C 134 af 22.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy