12.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/6
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. januar 2011 — Media-Saturn-Holding GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-92/10 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - varemærke, som udelukkende består af et reklameslogan og bestanddele, der isoleret betragtet mangler det fornødne særpræg - figurmærket »BEST BUY«)
2011/C 80/09
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Media-Saturn-Holding GmbH (ved Rechtsanwalt E. Warnke)
Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 15. december 2009 i sag T-476/08, Media-Saturn mod KHIM (BEST BUY), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i annullationssøgsmålet indledt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. august 2008 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afvisning af klagen over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere figurmærket »BEST BUY« som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 2, 5-12, 14-17, 20-22, 27, 28, 35, 37, 38 og 40-42 — fornødent særpræg ved et varemærke, som udelukkende består af et reklameslogan og bestanddele, der isoleret betragtet mangler det fornødne særpræg
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Media-Saturn-Holding GmbH betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 113 af 1.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy