17.12.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 370/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. oktober 2011 — Finanzamt Essen-NordOst mod GFKL Financial Services AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-93/10) (1)
(Sjette momsdirektiv - artikel 2, nr. 1), og artikel 4 - anvendelsesområde - begreberne »tjenesteydelser, som foretages mod vederlag«, og »økonomisk virksomhed« - salg af uerholdelige fordringer - lavere salgspris for fordringerne end deres pålydende værdi - købers overtagelse af inddrivelsesforanstaltningerne vedrørende fordringerne og risikoen for skyldnernes misligholdelse)
2011/C 370/17
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Essen-NordOst
Sagsøgt: GFKL Financial Services AG
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 2, nr. 1), artikel 4 og artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 2) og 3), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begreberne ydelse mod vederlag og økonomisk aktivitet — factoring — opkøb af nødlidende fordringer til en pris, der er beregnet på grundlag af risikoen for manglende betaling — factoringsselskabets overtagelse af inddrivelsen af fordringerne og tabsrisikoen
Konklusion
Artikel 2, nr. 1), og artikel 4 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at en erhvervsdrivende, der for egen risiko køber uerholdelige fordringer til en pris, som er lavere end fordringernes pålydende værdi, ikke leverer tjenesteydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1), og ikke udøver økonomisk virksomhed, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, når differencen mellem fordringernes pålydende værdi og købsprisen afspejler de omhandlede fordringers faktiske økonomiske værdi på tidspunktet for deres overdragelse.
(1) EUT C 134 af 22.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy