8.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 298/7
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. juli 2011 — Lidl & Companhia mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)
(Sag C-106/10) (1)
(Fiskale bestemmelser - direktiv 2006/112/EF - moms - afgiftsgrundlag - afgiftspligt ved fremstilling, montering, indførsel eller import af motorkøretøjer)
2011/C 298/10
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lidl & Companhia
Sagsøgt: Fazenda Pública
Procesdeltager: Ministério Público
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo — fortolkning af artikel 73 og artikel 78, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 79, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — medregning i afgiftsgrundlaget for momsen af beløbet af den portugisiske »imposto sobre veículos« — afgift på nye køretøjer ved fremstilling, montering, introduktion eller import i indlandet af køretøjer — afgiften betales én enkelt gang af den erhvervsdrivende eller sælgeren, i forbindelse med at køretøjet bringes i omsætning på det portugisiske marked
Konklusion
En afgift som den i hovedsagen omhandlede afgift på motorkøretøjer (imposto sobre veículos), hvis indtræden er direkte forbundet med leveringen af et motorkøretøj, der er omfattet af denne afgifts anvendelsesområde, og som er betalt af leverandøren af dette motorkøretøj, er omfattet af begrebet »skatter, told, importafgifter og andre afgifter« som omhandlet i artikel 78, første afsnit, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og skal i henhold til denne bestemmelse medregnes i afgiftsgrundlaget for momsen af leveringen af det pågældende motorkøretøj.
(1) EUT C 113 af 1.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy