7.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/11
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. marts 2011 — Naftiliaki Etaireia Thasou AE (sag C-128/10) og Amaltheia I Naftiki Etaireia (sag C-129/10) mod Ypourgos Emporikis Naftilías (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)
(Forenede sager C-128/10 og C-129/10) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - cabotagesejlads - forordning (EØF) nr. 3577/92 - artikel 1 og 4 - forudgående administrativ godkendelse for tjenesteydelser i forbindelse med cabotagesejlads - kontrol af skibes sikkerhed - opretholdelse af orden i havnene - forpligtelser til offentlig tjeneste - fravær af på forhånd kendte præcise kriterier)
2011/C 139/18
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Naftiliaki Etaireia Thasou AE (sag C-128/10) og Amaltheia I Naftiki Etaireia (sag C-129/10)
Sagsøgt: Ypourgos Emporikis Naftilías
Procesdeltager: Koinopraxia Epibatikon Ochimatagogon Ploion Kavalas — Thasou (sag C-128/10)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias — fortolkning af artikel 1, 2 og 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364, s. 7) — national lovgivning der foreskriver en forudgående administrativ tilladelse til tjenesteydelser i forbindelse med cabotagesejlads — ordning der gør det muligt at kontrollere muligheden for at udføre sejladser på betingelser, der sikrer sikkerhed for skibet og overholdelse af god orden i havnene — ingen på forhånd kendte præcise kriterier
Konklusion
Artikel 1 og 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en ordning med forudgående godkendelse for tjenesteydelser inden for cabotagesejlads, hvorefter der kan vedtages forvaltningsafgørelser om pålæg af visse ankomst- og afgangstidspunkter af hensyn, der er forbundet dels med sikkerheden for skibene og den almindelige orden i havnene, dels med forpligtelser til offentlig tjeneste, under forudsætning af, at en sådan ordning er baseret på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og som er kendt på forhånd, især i tilfælde af, at flere redere er interesserede i at anløbe samme havn på samme tidspunkt. Hvad angår forvaltningsafgørelser, der pålægger forpligtelser til offentlig tjeneste, kræves endvidere, at det godtgøres, at der er et reelt behov for offentlig tjeneste som følge af utilstrækkelige faste søtransportforbindelser i en situation med fri konkurrence. Det tilkommer den nationale ret at bedømme, om disse betingelser er opfyldt i hovedsagerne.
(1) EUT C 134 af 22.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy