29.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/6
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. september 2011 — Olivier Halley, Julie Halley og Marie Halley mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Leuven — Belgien)
(Sag C-132/10) (1)
(Direkte beskatning - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - arveafgift på nominelle aktier - forældelsesfrist for værdifastsættelse af aktier, der er længere for ikke-hjemmehørende selskaber i forhold de frister, der gælder for hjemmehørende selskaber - restriktioner - begrundelse)
2011/C 319/09
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg te Leuven
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Olivier Halley, Julie Halley og Marie Halley
Sagsøgt: Belgische Staat
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Leuven — fortolkning af artikel 26, 49, 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — national bestemmelse, hvorefter forældelsesfristen for arveafgift på nominelle aktier er to år, når den faktiske ledelse af det selskab, der har udstedt aktierne, har sit sæde i den omhandlede medlemsstat, mens denne forældelsesfrist er ti år i de andre tilfælde
Konklusion
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der på arveområdet fastsætter en forældelsesfrist på ti år for værdifastsættelsen af nominelle aktier i et selskab, som afdøde var aktionær i, og hvis faktiske ledelse er etableret i en anden medlemsstat, mens denne frist er to år, når den faktiske ledelse befinder sig i den førstnævnte medlemsstat.
(1) EUT C 134 af 22.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy