3.12.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. oktober 2011 — Prism Investments BV mod J.A. van der Meer, som kurator for Arilco Holland BV under konkurs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-139/10) (1)
(Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - fuldbyrdelsespåtegning - begrundelse for afslag - opfyldelse i domsstaten af den retsafgørelse, der er genstand for en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel)
2011/C 355/07
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Prism Investments BV
Sagsøgt: J.A. van der Meer, som kurator for Arilco Holland BV under konkurs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 34, 35, 43, 44 og 45 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) — afslagsgrunde — udtømmende opregning — efterkommelse af en pligt, der følger af en national dom, som er genstand for en anmodning om fuldbyrdelsespåtegning
Konklusion
Artikel 45 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den er til hinder for, at den ret, der er forelagt en appel som fastsat i denne forordnings artikel 43 eller 44, afslår at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæver en afgørelse om eksigibilitet af andre grunde end dem, der er anført i forordnings artikel 34 og 35, såsom at denne afgørelse er blevet opfyldt i domsstaten.
(1) EUT C 134 af 22.5.2010.
Full & Egal Universal Law Academy