2.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 194/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. maj 2011 — Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), Anstalt des öffentlichen Rechts mod JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin (Tyskland))
(Sag C-144/10) (1)
(Retternes kompetence på det civilretlige område - artikel 22, nr. 2), og artikel 27 i forordning (EF) nr. 44/2001 - enekompetence for retterne i den stat, hvor et selskab har hjemsted, til at træffe afgørelse i tvister vedrørende gyldigheden af beslutninger truffet af organer under selskabet - rækkevidde - sag anlagt af en offentligretlig juridisk person med påstand om, at en kontrakt skal kendes ugyldig på grund af en angivelig ugyldighed af beslutninger truffet af dens organer vedrørende indgåelsen af kontrakten - litispendens - forpligtelse for den ret, for hvilken der senere er anlagt sag, til at udsætte sagen - rækkevidde)
2011/C 194/07
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Kammergericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), Anstalt des öffentlichen Rechts
Sagsøgt: JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kammergericht Berlin — fortolkning af artikel 22, stk. 2, og artikel 27, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — enekompetence for retterne i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted i sager vedrørende gyldigheden af selskabets organers beslutninger — anvendelsen af denne regel om enekompetence på en sag, der er anlagt af en offentligretlig juridisk person med påstand om at det fastslås, at en aftale er ugyldig som følge af, at beslutninger, der er truffet af dens egne organer med henblik på indgåelsen af denne aftale, hævdes at være ugyldige
Konklusion
Artikel 22, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en tvist, inden for rammerne af hvilken et selskab gør gældende, at en kontrakt ikke kan gøres gældende over for det, fordi en beslutning, der er truffet af dets organer, og som har resulteret i indgåelsen af kontrakten, angiveligt er ugyldig som følge af en tilsidesættelse af selskabets vedtægter.
(1) EUT C 148 af 5.6.2010.
Full & Egal Universal Law Academy