28.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 160/9
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. april 2011 — Staatssecretaris van Financiën mod Sony Supply Chain Solutions (Europe) BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-153/10) (1)
(Forordning (EØF) nr. 2931/92 - EF-toldkodeksen - artikel 12, stk. 2 og 5, artikel 217, stk. 1, og artikel 243 - forordning (EØF) nr. 2454/93 - gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 10 og 11 - klassificering af varer - bindende tariferingsoplysning - påberåbes af en anden erhvervsdrivende end modtageren for den samme vare - vejledning for den nationale toldmyndighed - berettiget forventning)
2011/C 160/07
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën
Sagsøgt: Sony Supply Chain Solutions (Europe) BV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 12, stk. 2 og 5, artikel 217, stk. 1, og artikel 243 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, og artikel 11 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1) — tarifering af varer — klage over en afgørelse fra toldmyndighederne vedrørende tariferingen af en vare — klagerens påberåbelse af en bindende tariferingsoplysning meddelt af en anden medlemsstats toldmyndigheder vedrørende en lignende vare
Konklusion
1)
Artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, samt artikel 10 og 11 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 12/97 af 18. december 1996, skal fortolkes således, at klarereren, der i eget navn og for egen regning foretager toldangivelsen, ikke kan påberåbe sig en bindende tariferingsoplysning, som et selskab, hvormed klareren er forbundet, og i hvis opdrag klarereren har foretaget toldangivelsen, er modtager af og ikke klarereren selv.
2)
Artikel 12, stk. 2 og 5, og artikel 217, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, samt artikel 11 i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, i forening med artikel 243 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at en person, der er impliceret i en sag om opkrævet told, kan bestride tolden ved som bevis at fremlægge en bindende tariferingsoplysning, der er udstedt for de samme varer i en anden medlemsstat, uden at denne bindende tariferingsoplysning kan have de retsvirkninger, der er knyttet hertil. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at afgøre, om de relevante procesforskrifter i den pågældende medlemsstat giver mulighed for at fremlægge sådanne beviser.
3)
Artikel 12 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, og artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 12/97, skal fortolkes således, at en national vejledning, hvorefter de nationale myndigheder ved tariferingen af angivne varer kan støtte sig på en bindende tariferingsoplysning, der er udstedt til en tredjemand for de samme varer, ikke har kunnet give importørerne en berettiget forventning om at kunne støtte sig på denne vejledning.
(1) EUT C 179 af 3.7.2010.
Full & Egal Universal Law Academy