29.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/7
Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. september 2011 — Williams m.fl. mod British Airways plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-155/10) (1)
(Arbejdsvilkår - direktiv 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - ret til årlig ferie - piloter ansat ved luftfartsselskaber)
2011/C 319/11
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Williams m.fl.
Sagsøgt: British Airways plc
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of The United Kingdom — fortolkning af artikel 7 i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18) og af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9) — rækkevidden af forpligtelser pålagt ved direktiver med hensyn til arten eller niveauet af de betalinger, der skal foretages for perioder med årlig betalt ferie — medlemsstaternes mulighed for at fastsætte regler herom — årlig betalt ferie for piloter
Konklusion
Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og § 3 i aftalen, der er bilagt Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers’ Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA), skal fortolkes således, at en pilot, som er ansat ved et luftfartsselskab, har ret til under sin årlige ferie at bevare ikke alene sin grundløn, men også dels alle de dele, som er forbundet med udførelsen af de opgaver, som påhviler ham ifølge hans arbejdskontrakt, og som kompenseres med en godtgørelse, der indgår i beregningen af den samlede løn, dels alle de dele, som vedrører hans personlige og erhvervsmæssige stilling som pilot ved et luftfartsselskab.
Det påhviler den nationale ret at bedømme, hvorvidt de forskellige dele af denne arbejdstagers samlede løn opfylder disse kriterier.
(1) EUT C 161 af 19.6.2010.
Full & Egal Universal Law Academy