8.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 298/8
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. juli 2011 — sag indledt af Lotta Gistö (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)
(Sag C-270/10) (1)
(Protokol vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter - artikel 14, stk. 1 - fastsættelse af bopæl i skattemæssig henseende for en EU-tjenestemands ægtefælle - national lovgivning, hvorefter den pågældende efter at have været bosat i udlandet i tre år ikke længere anses for bosat i landet og derfor ikke længere er fuldt skattepligtig)
2011/C 298/13
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lotta Gistö
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 14 (nu artikel 13) i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter — fastsættelse af bopæl i skattemæssig henseende for EU-tjenestemænd og deres ægtefælle i det omfang, denne ikke er selverhvervende i oprindelsesmedlemsstaten — national lovgivning, der for statsborgere fastsætter en regel om, at statsborgeren, når der er forløbet tre år efter udløbet af det år, i løbet af hvilket statsborgeren har forladt landet, ikke længere anses for bosat i landet og derfor ikke længere er ubegrænset skattepligtig med hensyn til sin indkomst
Konklusion
Artikel 14, stk. 1, i protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, oprindeligt knyttet til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, og dernæst i medfør af Amsterdamtraktaten knyttet til EF-traktaten, skal fortolkes således, at en ægtefælle til en person, som udelukkende på grund af sidstnævntes tiltrædelse i Den Europæiske Unions tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori ægtefællen ved nævnte persons tiltrædelse i Den Europæiske Unions tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal anses for at have bevaret sin bopæl i skattemæssig henseende i sidstnævnte medlemsstat, såfremt den pågældende ikke er selverhvervende.
(1) EUT C 221 af 14.8.2010.
Full & Egal Universal Law Academy