21.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. marts 2012 — Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wąsiewicz, spółka jawna mod Dyrektor Izby Skarbowej w Poznaniu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)
(Sag C-280/10) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 9, 168, 169 og 178 - fradrag af indgående afgift på transaktioner, der er foretaget med henblik på gennemførelse af et projekt vedrørende økonomisk virksomhed - køb af en grund foretaget af interessenterne i et selskab - fakturaer udstedt inden registreringen af det selskab, der anmoder om fradraget)
2012/C 118/02
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wąsiewicz, spółka jawna
Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Poznaniu
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 9, 168 og 169 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — fradrag af indgående afgift betalt for transaktioner, der foretages med henblik på gennemførelse af et projekt vedrørende økonomisk virksomhed, men inden registreringen af et selskab — de senere selskabsdeltageres køb af et areal
Konklusion
1)
Artikel 9, 168 og 169 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der hverken tillader interessenter i et selskab eller selskabet at gøre en ret til fradrag for indgående merværdiafgift på investeringsomkostninger, som til brug for det nævnte selskab og med henblik på dets økonomiske virksomhed er blevet afholdt af disse interessenter inden stiftelsen og registreringen af selskabet, gældende.
2)
Artikel 168 og artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et selskab under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke kan fradrage den betalte indgående merværdiafgift, når den faktura, som er udfærdiget inden merværdiafgiftsregistreringen og identifikationen af det nævnte selskab, er blevet udstedt til sidstnævntes interessenter.
(1) EUT C 234 af 28.8.2010.
Full & Egal Universal Law Academy