8.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 379/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2012 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-301/10) (1)
(Traktatbrud - forurening og skadevirkninger - rensning af byspildevand - direktiv 91/271/EØF - artikel 3, 4 og 10 - bilag I, litra A og B)
2012/C 379/02
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved: S. Pardo Quintillán, A.-A. Gilly og A. Demeneix, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved L. Seeboruth, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC, samt barristers S. Ford og B. McGurk)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 10 samt bilag I, litra A og B, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s.40) — undladelse af at sikre en tilstrækkelig rensning af byspildevandet i flere byområder i London (Whitburn, Beckton, Crossness og Mogden)
Konklusion
1)
Det Forenede Kongerige har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af Rådets direktiv 91/217/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet det ikke har sikret:
—
en passende opsamling af byspildevand i byområder med mere end 15 000 personækvivalenter i Sunderland (Whitburn) og i London (kloaknettene i Beckton og Crossness) i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, og litra A i bilag I til direktiv 91/271, og
—
en passende rensning af byspildevand i byområder med mere end 15 000 personækvivalenter i London (rensningsanlæggene i Beckton, Crossness og Mogden) i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 3, artikel 10 og litra B i bilag I til direktiv 91/271.
2)
Det Forenede Kongerige betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 246 af 11.9.2010.
Full & Egal Universal Law Academy