22.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 287/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. juli 2012 — Société d’investissement pour l’agriculture tropicale SA (SIAT) mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien)
(Sag C-318/10) (1)
(Fri udveksling af tjenesteydelser - skattelovgivning - fradrag som erhvervsmæssige udgifter af udgifter i forbindelse med vederlaget for tjenesteydelser - udgifter til en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, hvor denne ikke er pålagt indkomstskat eller er underlagt en skatteordning, der er betydeligt mere fordelagtig - fradragsretten er underlagt forpligtelsen til at bevise, at tjenesteydelsen er faktisk og oprigtig, og at det dertil knyttede vederlag er normalt - hindring - begrundelse - bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse - effektiv afgiftskontrol - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - proportionalitet)
2012/C 287/03
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société d’investissement pour l’agriculture tropicale SA (SIAT)
Sagsøgt: État belge
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 49 EF — skattelovgivning, der giver mulighed for fradrag af erhvervsmæssige udgifter afholdt af en hjemmehørende skatteyder, men som ikke tillader fradrag af sådanne udgifter, når skatteyderen er bosiddende eller har sit hjemsted i en anden medlemsstat, hvor han ikke er underlagt indkomstskat eller er underlagt en skatteordning, der er betydeligt mere fordelagtig — hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser
Konklusion
Artikel 49 EF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter vederlag for leveringer eller tjenesteydelser, der betales af en hjemmehørende skattepligtig til et ikke-hjemmehørende selskab, ikke anses for fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter, når sidstnævnte i den medlemsstat, hvor det er etableret, ikke er pålagt indkomstskat eller for så vidt angår denne indkomst er underlagt en skatteordning, som er betydeligt mere fordelagtig end den skatteordning, der gælder for denne indkomst i den første medlemsstat, medmindre den skattepligtige godtgør, at disse vederlag svarer til faktiske og oprigtige transaktioner, og at de ikke overskrider de normale grænser, mens sådanne vederlag ifølge den generelle regel kan fradrages som erhvervsmæssige udgifter, hvis de er nødvendige med henblik på at opnå eller beholde skattepligtige indtægter, og den skattepligtige påviser, at udgifterne faktisk foreligger, og påviser deres beløb.
(1) EUT C 246 af 11.9.2010.
Full & Egal Universal Law Academy