28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/11
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 24. november 2011 — Gebr. Stolle GmbH & Co. KG (sagerne C-323/10, C-324/10 og C-326/10) og Doux Geflügel GmbH (sag C-325/10) mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)
(Forenede sager C-323/10 — C-326/10) (1)
(Forordning (EØF) nr. 3846/87 - landbrug - eksportrestitutioner - fjerkrækød - plukkede og rensede høns)
2012/C 25/18
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Gebr. Stolle GmbH & Co. KG (sagerne C-323/10, C-324/10 og C-326/10) og Doux Geflügel GmbH (sag C-325/10)
Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 366, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2765/1999 af 16. december 1999 (EFT L 338, s. 1) — position 0207 12 90 — høns, plukkede, men ikke fuldstændigt rensede, som fastsat i den pågældende position i nomenklaturen
Konklusion
1)
Underposition 0207 12 90 i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2091/2005 af 15. december 2005 om offentliggørelse for 2006 af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, skal fortolkes således, at en fjerkræslagtekrop, der henhører under denne underposition, skal være fuldstændigt renset, således at det udgør en tariferingsretlig hindring, såfremt en slagtekrop efter den maskinelle rensningsprocedure præsenteres med f.eks. en del af tarmen eller luftrøret.
2)
Produktkode 0207 12 90 9990 i bilag I til forordning nr. 3846/87, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2765/1999 af 16. december 1999, skal fortolkes således, at begrebet »uregelmæssig sammensætning« alene tillader tilstedeværelsen i en slagtekrop af maksimalt fire af de der nævnte indvolde i et eller flere eksemplarer, forudsat at det samlede antal ikke overstiger fire stykker.
3)
Underposition 0207 12 10 i bilag I til forordning nr. 3846/87, som ændret ved forordning nr. 2765/1999, skal fortolkes således, at den ikke omfatter fjerkræslagtekroppe, i hvilke en af de indvolde, der er nævnt i underpositionen, nemlig hals, hjerte, lever og kråse, er til stede flere gange.
4)
Underposition 0207 12 10 i bilag I til forordning nr. 3846/87, som ændret ved forordning nr. 2765/1999, skal fortolkes således, at med henblik på tarifering for at opnå eksportrestitution henhører en fjerkræslagtekrop, hvorpå der efter den maskinelle plukningsproces forekommer enkelte små rørfjer, fjer, fjerposer og dun, under denne underposition, for så vidt som disse fjerrester er forenelige med kendetegnene ved grydeklare høns og med en sund og sædvanlig handelskvalitet.
5)
Produktkode 0207 12 90 9990 i bilag I til forordning nr. 3846/87, som ændret ved forordning nr. 2765/1999, skal fortolkes således, at den ikke omfatter fjerkræslagtekroppe, hvor luftrøret er vedhæftet halsen.
6)
I forbindelse med toldkontrollen af, at eksportvarerne svarer til den toldposition, der er anført i udførselsangivelsen, gælder resultatet af en undersøgelse af en del af de angivne varer for alle varerne i angivelsen i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Der skal ikke accepteres en fejlmargin, som gør det muligt at antage, at en enkelt afvigelse ikke var til hinder for restitution.
(1) EUT C 209 af 31.7.2010.
EUT C 274 af 9.10.2010.
Full & Egal Universal Law Academy