28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/12
Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. november 2011 — Hypoteční banka, a.s. mod Udo Mike Lindner (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresní soud v Chebu — Den Tjekkiske Republik — Hypoteční banka, a.s. mod Udo Mike Lindner)
(Sag C-327/10) (1)
(Retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - realkreditaftale indgået af en forbruger, der er statsborger i en medlemsstat, med en bank, der er etableret i en anden medlemsstat - en medlemsstats lovgivning, der gør det muligt, når forbrugerens bopæl er ukendt, at anlægge sag mod den pågældende ved en ret i denne stat)
2012/C 25/19
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Okresní soud v Chebu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hypoteční banka, a.s.
Sagsøgt: Udo Mike Lindner
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Okresní soud v Chebu — fortolkning af artikel 81 TEUF, artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 3, og artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) samt artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — kompetence vedrørende en realkreditaftale indgået af en forbruger, der er statsborger i en medlemsstat, med en bank, der har hjemsted i en anden medlemsstat — en medlemsstats lovgivning, der gør det muligt, når forbrugerens bopæl er ukendt, at anlægge sag mod ham ved en ret i denne stat
Konklusion
1)
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at anvendelsen af de i forordningen fastsatte regler forudsætter, at situationen i den sag, som er indbragt for en ret i en medlemsstat, rejser spørgsmål vedrørende fastlæggelsen af denne rets internationale kompetence. Der er tale om en sådan situation i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, hvor en ret i en medlemsstat skal træffe afgørelse i en sag, der er anlagt mod en statsborger i en anden medlemsstat, hvis bopæl ikke kendes af denne ret.
2)
Forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at
—
i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en forbruger, der har indgået en aftale om et langfristet realkreditlån, hvortil der er knyttet en forpligtelse til at oplyse medkontrahenten om enhver adresseændring, opgiver sin bopæl, inden der er blevet anlagt sag mod ham for tilsidesættelse af sine kontraktlige forpligtelser, er retterne i den medlemsstat, på hvis område forbrugerens sidst kendte bopæl er beliggende, i medfør af forordningens artikel 16, stk. 2, kompetente til at træffe afgørelse i nævnte sag, når det ikke i henhold til samme forordnings artikel 59 er lykkedes retterne at fastlægge sagsøgtes nuværende bopæl, og når de endvidere ikke er i besiddelse af indicier, som gør det muligt for dem at fastslå, at denne faktisk er bosat uden for Unionens område
—
forordningen ikke er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i en medlemsstats nationale procesret, som under hensyn til at undgå situationer, hvor en sagsøger ikke har adgang til domstolsprøvelse, gør det muligt at anlægge sag mod en person, hvis bopæl er ukendt, i denne persons fravær, såfremt den ret, for hvem sagen er indbragt, inden den træffer afgørelse i sagen, har sikret sig, at alle fornødne undersøgelser, som kræves i henhold til principperne om omhu og god tro, er blevet foretaget med henblik på at finde sagsøgte.
(1) EUT C 246 af 11.9.2010.
Full & Egal Universal Law Academy