5.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 133/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. marts 2012 — Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)
(Sag C-338/10) (1)
(Dumping - indførelse af antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina - forordning (EF) nr. 1355/2008 - gyldighed - forordning (EF) nr. 384/96 - artikel 2, stk. 7, litra a) - fastsættelse af den normale værdi - lande uden markedsøkonomi - forpligtelse for Kommissionen til at udvise omhu med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi)
2012/C 133/08
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grünwald Logistik Service GmbH (GLS)
Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — gyldigheden under hensyn til artikel 7, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), af Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2008 af 4. juli 2008 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 178, s. 19) og af Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 350, s. 35) — fastlæggelse af normalværdien for et land, der ikke har en markedsøkonomi — fastlæggelse af normalværdien på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare — Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 384/96 til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge normalværdien på grundlag af prisen eller den konstruerede værdi i et land med markedsøkonomi
Konklusion
Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told er ugyldig.
(1) EUT C 260 af 25.9.2010.
Full & Egal Universal Law Academy