12.1.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 9/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. november 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland
(Sag C-342/10) (1)
(Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - EØS-aftalen - artikel 40 - beskatning af udbytte betalt til ikke-hjemmehørende pensionsfonde)
2013/C 9/06
Processprog: finsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og I. Koskinen, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved C. Vang, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og N. Rouam, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og M. Noort, som befuldmægtigede), Kongeriget Sverige (ved A. Falk og S. Johannesson, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved H. Walker, som befuldmægtiget, bistået af barrister G. Facenna).
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen — skattemæssig forskelsbehandling — nationale bestemmelser, hvorefter udbytte, der udbetales af indenlandske selskaber til udenlandske pensionsselskaber, er underlagt en strengere beskatningsordning end den, der gælder for indenlandske pensionsfonde.
Konklusion
1)
Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet den har indført og opretholdt en diskriminerende beskatningsordning for udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende pensionsfonde.
2)
Republikken Finland bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.
3)
Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 234 af 28.8.2010.
Full & Egal Universal Law Academy