26.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/4
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2011 — Astrid Preissl KEG mod Landeshauptmann von Wien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — Østrig)
(Sag C-381/10) (1)
(Industripolitik - fødevarehygiejne - forordning (EF) nr. 852/2004 - installering af en håndvask på toiletterne i en virksomhed, der forhandler fødevarer)
2011/C 347/05
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Unabhängiger Verwaltungssenat Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Astrid Preissl KEG
Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — fortolkning af kapitel 1, punkt 4, i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139, s. 1), og navnlig af ordet »Handwaschbecken« (håndvask) i den tyske sprogversion af den nævnte bestemmelse — en medlemsstats administrative påbud om installation af en håndvask, der er udstyret med materiel til vask og til hygiejnisk tørring af hænderne på toiletterne i en café
Konklusion
Bilag II, kapitel I, punkt 4, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke indebærer, at en håndvask i denne bestemmelses forstand udelukkende skal være bestemt til vask af hænder, eller at vandhanen og håndtørreapparatet skal kunne benyttes, uden at det er nødvendigt at berøre dem med hænderne.
(1) EUT C 274 af 9.10.2010.
Full & Egal Universal Law Academy