19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/4
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. september 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
(Sag C-387/10) (1)
(Traktatbrud - fri udveksling af tjenesteydelser - en medlemsstats lovgivning vedrørende investerings- og ejendomsfonde - bevis for udbytte, der anses for udloddet - bevis, der fremlægges af en skatterepræsentant - »nationale« kreditinstitutter og revisorer, der fungerer som skatterepræsentant)
2011/C 340/06
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Mölls, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 (EFT 1994 L 1, s. 3) — en medlemsstats lovgivning, der begrænser investerings- og ejendomsfondes skattemæssige repræsentation til kreditinstitutter og revisorer, der er etableret i denne stat
Konklusion
1)
Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF og artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet den har vedtaget og opretholdt bestemmelser, hvorefter alene nationale kreditinstitutter og revisorer kan udpeges til skatterepræsentanter for investerings- og ejendomsfonde.
2)
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 328 af 4.12.2010.
Full & Egal Universal Law Academy