17.12.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 370/14
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 27. oktober 2011 — Société Groupe Limagrain Holding mod Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(Sag C-402/10) (1)
(Landbrug - forordning (EØF) nr. 3665/87 og nr. 565/80 - eksportrestitutioner - forudbetalt restitution - varer, der er henført under toldoplagsproceduren - manglende lagerregnskab - bevis for varernes udførsel - hel eller delvis erhvervelse af restitutionen vedrørende denne udførsel - forpligtelse til at tilbagebetale uretmæssigt modtagne beløb - anvendelse af en forhøjelse på det beløb, der skal tilbagebetales)
2011/C 370/22
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société Groupe Limagrain Holding
Sagsøgt: Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 351, s. 1), sammenholdt med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 62, s. 5) — henførsel af varer under toldoplagsproceduren med henblik på eksport med forudbetaling af restitutionen — tilbagebetaling af beløb, der er opkrævet forud, idet der ikke foreligger et lagerregnskab for varerne — betingelser for tilbageførsel
Konklusion
1)
De EU-retlige bestemmelser om forudfinansiering af eksportrestitutioner skal fortolkes således, at den omstændighed, at der — i overensstemmelse med Unionens toldforskrifter — føres et lagerregnskab over de produkter, der er henført under toldkontrol, udgør en betingelse for forudbetaling af en eksportrestitution vedrørende disse produkter. Resterende tvivl vedrørende rigtigheden af visse posteringer eller vedrørende uoverensstemmelser i det nævnte lagerregnskab kan imidlertid afklares ved hjælp af anden, supplerende dokumentation, for så vidt som de kompetente nationale myndigheder anser disse dokumenter for fyldestgørende.
2)
De EU-retlige bestemmelser om forudfinansiering af eksportrestitutioner skal fortolkes således:
—
For så vidt som og i det omfang forpligtelsen til i overensstemmelse med Unionens toldforskrifter at føre et lagerregnskab over de produkter, der er henført under toldkontrol, ikke er opfyldt, er beviset for, at varer af lignende mængde og art som dem, der er anført i angivelsen om betaling af et forskud, er eksporteret, ikke tilstrækkeligt til, at eksportrestitutionen vedrørende disse varer kan betragtes som erhvervet af eksportøren.
—
Såfremt eksportøren på grund af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at føre lagerregnskab over produkter, der er anbragt på et toldoplag, helt eller delvis skal tilbagebetale beløb, der er modtaget som forskud på en eksportrestitution, skal der anvendes en forhøjelse på 20 % på det fejlagtigt udbetalte beløb, der skal tilbagebetales, i henhold til artikel 33, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1708/93 af 30. juni 1993.
(1) EUT C 288 af 23.10.2010.
Full & Egal Universal Law Academy