31.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/5
Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik
(Sag C-545/10) (1)
(Traktatbrud - transport - direktiv 91/440/EØF - udvikling af Fællesskabets jernbaner - artikel 10, stk. 7 - tilsynsorgan - beføjelser - direktiv 2001/14/EF - tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet - artikel 4, stk. 1 - overordnede principper for afgifterne - artikel 6, stk. 2 - foranstaltninger, der skal tilskynde infrastrukturforvalteren til at nedbringe omkostningerne ved tilvejebringelse af infrastruktur og niveauet for adgangsafgifterne - artikel 7, stk. 3 - fastsættelse af afgifterne for minimumsadgangsydelserne og sporadgangen til servicefaciliteter - omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten - artikel 11 - præstationsordning - artikel 30, stk. 5 - tilsynsorgan - beføjelser - administrativ prøvelse af tilsynsorganets afgørelser)
2013/C 252/06
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Šimerdová og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og T. Müller, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse af de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 10, stk. 7 i Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s. 25), samt af artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 11 og artikel 30, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF, om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (EFT L 75, s. 29)
Konklusion
1)
Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 2, artikel 11 og artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004, idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative foranstaltninger, som er nødvendige for at efterkomme disse bestemmelser.
2)
I øvrigt frifindes Den Tjekkiske Republik.
3)
Europa-Kommissionen, Den Tjekkiske Republik og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 38 af 5.2.2011.
Full & Egal Universal Law Academy