10.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 73/4
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. januar 2012 — Bianca Kücük mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)
(Sag C-586/10) (1)
(Socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - objektive omstændigheder, der kan begrunde fornyelse af sådanne kontrakter - national lovgivning, der tillader anvendelse af tidsbegrænsede kontrakter ved midlertidig vikaransættelse - konstant eller tilbagevendende vikarbehov - hensyntagen til samtlige omstændigheder omkring fornyelse af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter)
2012/C 73/06
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesarbeitsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bianca Kücük
Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesarbeitsgericht — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse af 18. marts 1999, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 vedrørende rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — national lovgivning, hvorefter ansættelse af en vikar for en anden arbejdstager kan udgøre en objektiv begrundelse for at tidsbegrænse en ansættelseskontrakt — begrebet »objektiv begrundelse« for gentagne tidsbegrænsede kontrakter
Konklusion
§ 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at et midlertidigt vikarbehov, hvorom der er fastsat bestemmelse i en national lov som den lov, der er genstand for hovedsagen, i princippet kan udgøre en objektiv omstændighed i den forstand, hvori begrebet er anvendt i den pågældende bestemmelse i rammeaftalen. Den omstændighed alene, at arbejdsgiveren er nødt til at gøre brug af tilbagevendende eller endog konstant midlertidig vikaransættelse, og at dette behov også ville kunne dækkes gennem ansættelse af arbejdstagere i henhold til tidsubegrænsede kontrakter, indebærer ikke, at der ikke foreligger en objektiv omstændighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne rammeaftales § 5, stk. 1, litra a), og heller ikke, at der foreligger misbrug i henhold til denne bestemmelse. I forbindelse med bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt fornyelsen af tidsbegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold er begrundet i en sådan objektiv omstændighed, skal medlemsstaternes myndigheder imidlertid inden for rammerne af deres respektive kompetencer tage hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder antallet og den samlede varighed af de tidsbegrænsede kontrakter og ansættelsesforhold, der tidligere er blevet indgået med den samme arbejdsgiver.
(1) EUT C 89 af 19.3.2011.
Full & Egal Universal Law Academy