31.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/8
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. februar 2012 — T.G. van Laarhoven mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-594/10) (1)
(Sjette momsdirektiv - fradragsret for indgående afgift - begrænsning - brug af en virksomheds løsøre til den afgiftspligtige persons private formål - skattemæssig behandling af privat brug af et gode, der indgår i virksomhedsformuen)
2012/C 98/10
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: T.G. van Laarhoven
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradrag af indgående moms — udelukkelse af fradragsret — national lovgivning, der begrænser fradrag af moms på køretøjer, som en selvstændig erhvervsdrivende både anvender erhvervsmæssigt og privat
Konklusion
Artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, sammenholdt med direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som for det første berettiger en afgiftspligtig person, hvis køretøjer anvendes dels til erhvervsmæssige, dels private, formål, til umiddelbart fuldt ud at fradrage den indgående merværdiafgift, men som for det andet foreskriver, at den private brug af disse køretøjer årligt pålægges afgift, idet der ved fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for den skyldige merværdiafgift for et givet regnskabsår anvendes en standardiseret beregningsmetode for de udgifter, der vedrører en sådan brug, som ikke på forholdsmæssig vis tager hensyn til brugens faktiske omfang.
(1) EUT C 80 af 12.3.2011.
Full & Egal Universal Law Academy