16.4.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 120/3
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 18. januar 2011 — Souzana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (A.S.E.P.) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — Grækenland)
(Sag C-272/10) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - artikel 155, stk. 2, TEUF - direktiv 1999/70/EF - § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter - misbrug - sanktioner - konvertering til en tidsubegrænset kontrakt - processuelle regler - præklusionsfrist - ækvivalens- og effektivitetsprincippet - sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne)
2011/C 120/05
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Dioikitiko Efeteio Thessalonikis
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Souzana Berkizi-Nikolakaki
Sagsøgte: Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (A.S.E.P.) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — fortolkning af § 8, stk. 3, i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — national lovgivning, der indfører en præklusiv frist for konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter
Konklusion
1)
Artikel 155, stk. 2, og rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret 164/2004, der fastsætter særlige bestemmelser vedrørende arbejdstagere, der ansættes på grundlag af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, såfremt denne frist — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere — ikke er mindre fordelagtig end den frist, der finder anvendelse på lignende nationale situationer vedrørende arbejdsretlige spørgsmål, og ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.
2)
§ 8, stk. 3, rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til for en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret 164/2004, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, mens de tilsvarende frister, som er foreskrevet i den tilsvarende nationale lovgivning før denne dato, er blevet forlænget, da denne lovgivning ikke påvirker det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold.
(1) EUT C 221 af 14.8.2010.
Full & Egal Universal Law Academy