28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/22
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 22. september 2011 — Hubert Pagnoul mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Liège — Belgien)
(Sag C-314/10) (1)
(Artikel 92, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet - præjudiciel forelæggelse - undersøgelse af en national regels overensstemmelse med såvel EU-retten som med den nationale forfatning - national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - krav om tilknytning til EU-retten - Domstolen åbenbart inkompetent)
2012/C 25/37
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de première instance de Liège
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hubert Pagnoul
Sagsøgt: État belge
Sagens genstand
Præjudiciel — Tribunal de première instance de Liège — fortolkning af artikel 6 TEU, artikel 267 TEUF og artikel 47 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder — pligt for de nationale retter til forudgående forelæggelse for Cour constitionelle i tilfælde af spørgsmål om en national lovs tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder — spørgsmål om den nationale bestemmelse om forudgående forelæggelse er forenelig med EU-retten — mulighed for de nationale retter til at udøve kontrol med nationale bestemmelsers forenelighed med internationale aftaler når forfatningsdomstolen har fastslået, at den pågældende nationale lov er forenelig med de grundlæggende rettigheder, der er sikret i forfatningen
Konklusion
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunal de première instance de Liège (Belgien) har forelagt.
(1) EUT C 246 af 11.9.2010.
Full & Egal Universal Law Academy