27.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/11
Domstolens kendelse af 31. marts 2011 — Volker Mauerhofer mod Europa-Kommissionen
(Sag C-433/10 P) (1)
(Appel - projekt støttet af Unionen i Bosnien-Herzegovina - kontrakter indgået mellem Kommissionen og et konsortium og mellem Kommissionen og eksperter - Kommissionens tjenestebefaling, hvorved kontrakten med konsortiet ændres - søgsmål med påstand om annullation af tjenestebefalingen indgivet af en af eksperterne - antagelse til realitetsbehandling - erstatningssøgsmål - Unionens erstatningsansvar uden for kontraktforhold - årsagssammenhæng mellem Kommissionens tjenestebefaling og den skade, som eksperten hævder at have lidt)
2011/C 252/21
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Volker Mauerhofer (ved Rechtsanwalt J. Schartmüller)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 29. juni 2010 i sag T-515/08, Mauerhofer mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 9. september 2008 om reduktion af antallet af arbejdsdage, som sagsøgeren havde til at udføre sine opgaver i henhold til en ekspertkontrakt (kontrakt nr. MC/5043/025/001/2008 »Value Chain Mapping Analysis«), som var indgået med den ansvarlige for et i Bosnien-Herzegovina udført projekt i henhold til rammeaftale »EuropeAid/123314/C/SER/multi — parti 5 –«Studier, evalueringer og præstationer på området handel, virksomheder og regional økonomisk integration — ingen anfægtelig retsakt
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Volker Mauerhofer betale sagens omkostninger.
(1) EUT C 301 af 6.11.2010.
Full & Egal Universal Law Academy