19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/5
Domstolens kendelse af 22. juni 2011 — Grúas Abril Asistencia, SL mod Europa-Kommissionen
(Sag C-521/10 P) (1)
(Appel - procesreglementets artikel 119 - påståede tilsidesættelser af de EU-retlige konkurrencebestemmelser - påstand om, at Kommissionen indleder en traktatbrudsprocedure over for en medlemsstat)
2011/C 340/09
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Grúas Abril Asistencia, SL (ved abogado R. García García)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og F. Castilla Contreras, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 24. august 2010 i sag T-386/09, Grúas Abril Asistencia mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 7. august 2009, hvorved appellanten blev underrettet om, at de omstændigheder, som appellanten har klaget over til Kommissionen, ikke gør det muligt at fastslå, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 81 EF, 82 EF og 86 EF, og at der ikke vil blive truffet nogen foranstaltninger i anledning af klagen.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Grúas Abril Asistencia, SL betaler appelsagens omkostninger.
(1) EUT C 30 af 29.1.2011.
Full & Egal Universal Law Academy