14.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 109/3
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 22. november 2011 — Wolfgang Köppl mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-590/10) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 91/439/EØF - artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4 - artikel 7, stk. 1 - gensidig anerkendelse af kørekort - inddragelse af den nationale førerret - førerret til kategori B udstedt af en anden medlemsstat - manglende iagttagelse af bopælskravet - førerret til kategori C efterfølgende udstedt af samme medlemsstat - overholdelse af bopælskravet - forpligtelse til at være indehaver af et gyldigt kørekort til kategori B-motorkøretøjer på tidspunktet for udstedelse af kørekort til kategori C-motorkøretøjer)
2012/C 109/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bayerischer Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Wolfgang Köppl
Sagsøgt: Freistaat Bayern
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1), i lyset af artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — førerret til kategori B, som en medlemsstat under tilsidesættelse af bopælskravet har udstedt til en statsborger i en anden medlemsstat, efter at den pågældende havde fået inddraget sit nationale kørekort efter udløbet af en periode med midlertidigt forbud mod at ansøge om nyt kørekort — den førstnævnte medlemsstats senere tildeling af førerret til kategori C under overholdelse af bopælskravet — bopælsmedlemsstatens mulighed for at nægte at anerkende gyldigheden af disse førerrettigheder
Konklusion
Artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Kommissionens direktiv 2000/56/EF af 14. september 2000, er ikke til hinder for, at en medlemsstat nægter at anerkende en førerret til kategori B- og C-motorkøretøjer udstedt af en anden medlemsstat til en person, som den første medlemsstat tidligere har iværksat foranstaltninger overfor i henhold til direktivets artikel 8, stk. 2, når førerretten til kategori B-motorkøretøjer i den anden medlemsstat er blevet meddelt under tilsidesættelse af kravet om sædvanlig bopæl i direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), hvilket fremgår af selve angivelserne i kørekortet, og når førerretten til kategori C-motorkøretøjer er blevet meddelt på grundlag af den første førerret, uden at tilsidesættelsen af nævnte bopælskrav fremgår af det nye kørekort, der er udstedt i medfør af meddelelsen om førerret til kategori C-motorkøretøjer.
(1) EUT C 95 af 26.3.2011.
Full & Egal Universal Law Academy