Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 29. juli 2010 – Kommissionen mod Italien
(Sag C-19/10)
»Traktatbrud – forordning (EF) nr. 273/2004 og nr. 111/2005 – narkotikaprækursorer – kontrol og overvågning inden for Unionen – overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Unionen og tredjelande – sanktioner«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 273/2004, art. 12; Rådets forordning nr. 111/2005, art. 31) (jf. præmis 15-18)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer (EUT L 47, s. 1) og artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (EUT 2005 L 22, s. 1).
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har, idet den ikke har vedtaget de nødvendige nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer, samt af artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande, tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til nævnte forordninger.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy