Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. april 2012 – Kommissionen mod Nederlandene
(Sag C-141/10)
»Traktatbrud – artikel 39 EF til 42 EF – fri bevægelighed for personer – forordning (EØF) nr. 1408/71 – vandrende arbejdstageres sociale sikring – afslag på udbetaling af visse ydelser – arbejdstagere beskæftiget på olieboreplatforme i Nederlandene – antagelse til realitetsbehandling«
Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – utvetydig formulering af sagsøgerens påstande [Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 15-22)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), og af artikel 45 TEUF til 48 TEUF – afslag på at udbetale visse ydelser til arbejdstagere, der er statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, og som er beskæftiget på boreplatforme i Nederlandene.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
3)
Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy