Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. juni 2011 – Kommissionen mod Belgien
(Sag C-397/10)
»Traktatbrud – artikel 56 TEUF – fri udveksling af tjenesteydelser – nationale retsforskrifter, der underlægger vikarbureauer med hjemsted i andre medlemsstater en række forpligtelser – uberettigede hindringer«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (Art. 258 TEUF) (Art. 56 TEUF)
2. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – nationale retsforskrifter, der underlægger vikarbureauer dels en forpligtelse til at have som eneste selskabsformål at stille arbejdstagere til rådighed, dels en forpligtelse til at have en bestemt retlig form – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke (Art. 56 TEUF) (jf. præmis 13)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 56 TEUF – restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser – nationale retsforskrifter, der underlægger vikarbureauer med hjemsted i andre medlemsstater en række forpligtelser – uberettigede hindringer.
Konklusion
1)
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF ved at underlægge vikarbureauer, der udøver deres aktiviteter på Hovedstadsregionen Bruxelles område, følgende forpligtelser:
– at have som eneste selskabsformål at stille arbejdstagere til rådighed, og
– at have en bestemt retlig form.
2)
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy