Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2011 – Kommissionen mod Frankrig
(Sag C-515/10)
»Traktatbrud – direktiv 1999/31/EF – beslutning 2003/33/EF – national lovgivning – deponeringsanlæg for inert affald – modtagelse af asbestcementaffald«
Miljø – affald – deponering af affald – direktiv 1999/31 – national lovgivning, der foreskriver behandling af asfaltcementaffald i deponeringsanlæg for inert affald – undladelse [art. 258 TEUF; Rådets direktiv 1999/31, art. 2, litra e), art. 3, stk. 1, art. 6, litra d), og art. 16, og bilag II; Rådets afgørelse 2003/33, bilag] (jf. præmis 25, 26 og 28 samt domskonkl.)
Angående
Traktatbrud – ukorrekt gennemførelse af artikel 2, litra e), artikel 3, stk. 1, og artikel 6, litra d), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182, s. 1) og bestemmelserne i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (EFT L 11, s. 27) – national lovgivning, der i strid med direktivet fastsætter en kategori af »inert og farligt« affald – deponering af asbestcementaffald på deponeringsanlæg.
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, litra e), artikel 3, stk. 1, og artikel 6, litra d), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald og bestemmelserne i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at asbestcementaffald behandles på passende deponeringsanlæg.
2)
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy