1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Ungarn) den 13. januar 2010 — Károly Nagy mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal
(Sag C-21/10)
2010/C 113/23
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Károly Nagy
Sagsøgt: Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (1) og artikel 68 i Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 fortolkes således, at kontrollen med oplysninger i databasen ENAR [Egységes Nyilvántartási és Azonosítási Rendszer (Enhedssystem til identificering og registreing)], såfremt der foreligger konkrete programmer for græsarealerne i landbrugsmiljøstøtten fastsat i førstnævnte artikel, i henhold til artikel 68 i forordning nr. 817/2004 (2), omfatter arealbetalinger, som forudsætter en betingelse om belægningsgrad?
2)
Kan de to ovennævnte bestemmelser ligeledes fortolkes således, at krydskontroller af den integrerede drifts- og kontrolordning ligeledes skal afsluttes i tilfælde, hvor betalingskravet er belægningsgraden, men der ikke er tale om en husdyrpræmie?
3)
Kan de nævnte bestemmelser fortolkes således, at den kompetente myndighed ved vurdering af arealbetalingen som led i ENAR kan eller skal kontrollere den reelle opfyldelse af betalingsbetingelserne?
4)
I relation til fortolkningen af de nævnte bestemmelser spørges: Hvilken kontrolforpligtelse i de nævnte fællesskabsbestemmelser medfører, at de kompetente myndigheder skal foretage krydskontrol og indsamlingskontrol? Kan kontrollen begrænses til en undersøgelse af de i ENAR indeholdte oplysninger?
5)
Er en national myndighed i medfør af disse bestemmelser pålagt en forpligtelse til at oplyse om betingelserne for at opnå betaling (som f.eks. om registreringen i ENAR)? I bekræftende fald hvordan og i hvilket omfang?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17.5.1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EUT L 153, s. 30).
Full & Egal Universal Law Academy