17.4.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 100/17
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Linköpings tingsrätt (Sverige) den 19. januar 2010 — Lotta Andersson mod Staten gennem Kronofogdemyndigheten i Jönköping, Tillsynsmyndigheten
(Sag C-30/10)
2010/C 100/26
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Linköpings tingsrätt
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lotta Andersson
Sagsøgt: Staten gennem Kronofogdemyndigheten i Jönköping, Tillsynsmyndigheten
Præjudicielt spørgsmål
Er en national bestemmelse, hvorefter en arbejdstager ikke er omfattet af et fordringsprivilegium i konkurs, fordi denne selv eller sammen med nære slægtninge mindre end seks måneder før konkursbegæringen har ejet en væsentlig andel af virksomheden og har haft betydelig indflydelse på dens drift, forenelig med artikel 10, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF (1) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (2)?
(1) EFT L 270, s. 10.
(2) EFT L 283, s. 23.
Full & Egal Universal Law Academy