27.3.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/17
Sag anlagt den 21. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-35/10)
2010/C 80/31
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/21/EF udløb den 30. april 2008. På datoen for anlæggelsen af nærværende sag havde sagsøgte ikke vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom
(1) EUT L 102, s. 15.
Full & Egal Universal Law Academy