17.4.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 100/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 28. januar 2010 — 1. Vlaamse Dierenartsenvereniging VZW, 2. Marc Janssens mod Belgische Staat
(Sag C-45/10)
2010/C 100/34
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Appellanter
:
Vlaamse Dierenartsenvereniging VZW
Marc Janssens
Indstævnt
:
Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1) og artiklerne i og bilagene til Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november 2003 om et standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter (2), til hinder for, at en national ordning også anvender modellen for det europæiske pas til selskabsdyr som bevis for identifikation og registrering af hunde, og herved tillader, at tredjemand kan påføre ændringer i identifikationen af dyret og dets ejer ved hjælp af identifikationsklæbemærker, der påsættes i afsnittene I til og med III i et af en autoriseret dyrlæge attesteret europæisk pas for selskabsdyr, hvorved tidligere identifikationsdata overklæbes?
2)
Udgør nationale bestemmelser, der også anvender modellen for det europæiske pas for selskabsdyr som omhandlet i Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november 2003 om et standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter, som bevis for identifikation og registrering af hunde, og herved bestemmer, at tredjemand kan indføre ændringer i identifikationen af ejeren og dyret ved påsætning af identifikationsklæbemærker i afsnit I til og med III i sådanne pas, tekniske forskrifter som omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (3), som ifølge direktivets artikel 8 skal anmeldes til Europa-Kommissionen, inden de vedtages?
(1) EUT 146 L s. 1.
(2) EUT L 312, s. 1.
(3) EUT L 204, s. 37.
Full & Egal Universal Law Academy