1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/17
Appel iværksat den 1. februar 2010 af Agencja Wydawnicza Technopol sp. z o.o. til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 19. november 2009 i sag T-298/06 — Agencja Wydawnicza Technopol sp. z o.o. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-51/10 P)
2010/C 113/25
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Agencja Wydawnicza Technopol sp. z o.o. (ved Rechtsanwälte A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 19. november 2009 i sag T-298/2006 ophæves.
—
Sagen hjemvises til Retten.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Domstolen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra c), i varemærkeforordningen (1), idet den anvendte urigtige retlige kriterier, da den fastslog, at appellantens varemærke ikke kunne registreres.
Appellanten har endvidere gjort gældende, at Retten i Første Instans tilsidesatte EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), eller dennes artikel 76 eller begge bestemmelser, idet den ikke tog behørigt hensyn til Harmoniseringskontorets praksis vedrørende registrering af varemærker, der består af cifre, eller angivelsen af indholdet i offentliggørelsen.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy