1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/32
Sag anlagt den 1. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-111/10)
2010/C 113/50
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, B. Stromsky, A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse af 16. december 2009 om Republikken Litauens myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af statsejet landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013 (1) annulleres.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1)
Rådet har ved at vedtage den anfægtede afgørelse omgjort Kommissionens beslutning, der er resultatet af forslaget om passende foranstaltninger i punkt 196 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug 2007-2013 (2) (herefter »landbrugsbestemmelserne fra 2007«), og Litauens ubetingede accept heraf, som pålagde sidstnævnte at bringe en eksisterende støtteordning til køb af statsejet landbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Rådet har i realiteten under dække af ekstraordinære omstændigheder tilladt Litauen at opretholde den pågældende ordning indtil udløbet af landbrugsrammebestemmelserne fra 2007 den 31. december 2013. De af Rådet fremførte omstændigheder som begrundelse for afgørelsen udgør af indlysende grunde ikke ekstraordinære omstændigheder af en sådan karakter, som skulle kunne begrunde den trufne afgørelse, og tager ikke hensyn til Kommissionens beslutning vedrørende denne ordning.
2)
Kommissionen har fremført fire anbringender til støtte for sin annullationspåstand:
For det første har Kommissionen anført, at Rådet ikke havde kompetence til at handle i henhold til artikel 108, stk. 2, tredje afsnit, TEUF, idet den støtte, der blev godkendt, udgjorde eksisterende støtte, som Litauen havde forpligtet sig til at bringe til ophør inden udgangen af 2009, da Litauen accepterede de passende foranstaltninger, som Kommissionen havde foreslået den.
Kommissionen har endvidere gjort gældende, at Rådet har misbrugt sine beføjelser ved at forsøge at ophæve konstateringen om, at støtteforanstaltninger, som Litauen frit kunne opretholde indtil udgangen af 2009, men ikke efter denne dato, kunne opretholdes indtil 2013.
For det tredje blev den anfægtede afgørelse truffet i strid med princippet om loyalitet, som gælder for medlemsstater og mellem institutionerne. Rådet har med sin beslutning frigjort Litauen for sin samarbejdsforpligtelse over for Kommissionen for så vidt angår de passende foranstaltninger, som denne medlemsstat havde accepteret vedrørende eksisterende støtte til køb af statsejet landbrugsjord inden for rammerne af samarbejdet efter artikel 108, stk. 1, TEUF.
Endelig har Kommissionen anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Rådet fandt, at der var tale om ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde vedtagelsen af den godkendte foranstaltning. Kommissionen har gjort gældende, at for så vidt som der vitterlig forelå ekstraordinære omstændigheder, godkendes der ved den anfægtede afgørelse støtte, som enten ikke kan afhjælpe de pågældende ekstraordinære omstændigheder, eller overstiger, hvad der er nødvendigt for at løse dem, i strid med proportionalitetsprincippet.
(1) 2009/983/EU, EUT L 338, s. 93.
(2) EUT 2006 C 319, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy