22.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 134/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Ungarn) den 3. marts 2010 — Bábolna Mezőgazdasági Termelő, Fejlesztő és Kereskedelmi Zrt. »fa« mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve
(Sag C-115/10)
2010/C 134/34
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bábolna Mezőgazdasági Termelő, Fejlesztő és Kereskedelmi Zrt. »fa«
Sagsøgt: Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan betingelserne for EF-støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (EUGFL) være forskellige fra betingelserne for supplerende national støtte, dvs. kan der for supplerende national støtte fastsættes andre og strengere regler end dem, der regulerer støtte finansieret af EUGFL?
2)
Kan anvendelsesområdet hvad angår støttemodtagerne fastsat i artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (1) og artikel 10, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 (2) fortolkes således, at der ud fra et subjektivt synspunkt kun foreligger to betingelser for støtte: støtteberettigede er a) en gruppe landbrugsproducenter (en enkelt landbrugsproducent), b) hvis bedrift befinder sig på Fællesskabets geografiske område?
3)
Kan ovennævnte forordninger fortolkes således, at en landbrugsproducent, hvis bedrift befinder sig på Fællesskabets geografiske område, men som ønsker at opgive sin virksomhed i fremtiden (efter anvendelsen af støtten), ikke er støtteberettiget?
4)
Hvorledes skal den retlige ordning som er indført i national lovgivning fortolkes ifølge de to ovennævnte forordninger?
5)
Omfatter den retlige ordning, som er indført i national ret en retlig ordning, der er forbundet med landbrugsproducentens (eller gruppen af landbrugsproducenters) eventuelle opgivelse af virksomheden? Ungarsk ret fastsætter forskellige retlige ordninger for årsagerne til opgivelse (betalingsstandsning, konkurs og likvidation).
6)
Kan betingelserne for at ansøge om en generel (EF-)arealbetaling reguleres særskilt og helt uafhængigt af betingelserne for at anmode om en supplerende national støtte? Hvilken forbindelse er der (kan der være) mellem begge støttetypers principper, opbygning og formål?
7)
Kan en gruppe (eller en individuel producent), som i øvrigt opfylder betingelserne for generel EF-arealbetaling, udelukkes fra den supplerende nationale støtte?
8)
Omfatter anvendelsesområdet for forordning nr. 1259/1999 i henhold til dens artikel 1 ligeledes supplerende national støtte under hensyn til, at den del, der kun delvis finansieres af EUGFL, finansieres ved hjælp af den supplerende nationale støtte?
9)
Er en landbrugsproducent, hvis bedrift, der fungerer lovligt og effektivt, befinder sig på Fællesskabets geografiske område, berettiget til at modtage supplerende national støtte?
10)
Såfremt national ret indeholder særlige bestemmelser for fremgangsmåden ved afvikling af handelsselskaber, har disse bestemmelser da betydning i forhold til EF-støtten (og den nationale støtte, som er forbundet hermed)?
11)
Skal EF-lovgivningen og den nationale lovgivning om den fælles landbrugspolitiks funktion fortolkes således, at de skal skabe en samlet retsorden, som kan fortolkes ensartet, og som fungerer på grundlag af identiske principper og betingelser?
12)
Kan det anvendelsesområde, som er fastlagt ved artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 3508/92 og artikel 10, litra a), i forordning nr. 1259/1999, fortolkes således, at såvel landbrugsproducentens hensigt til at opgive sin virksomhed i fremtiden som den retlige ordning, der er resultatet heraf, er fuldstændig uden relevans?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27.11.1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17.5.1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte (EFT L 160, s. 113).
Full & Egal Universal Law Academy