5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 15. marts 2010 — De Europæiske Fællesskaber mod Région de Bruxelles-Capitale
(Sag C-137/10)
2010/C 148/24
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgt: Région de Bruxelles-Capitale
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 282 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig ordene »[i] denne henseende repræsenteres det af Kommissionen«, der findes i artiklens andet punktum, fortolkes således, at en institution har gyldig bemyndigelse til at repræsentere Fællesskabet alene på grundlag af en bemyndigelse, hvorved Kommissionen har delegeret sin kompetence til at repræsentere Fællesskabet i retssager til denne institution, uafhængigt af om bemyndigelsen ved navns nævnelse udpeger en fysisk person, som er beføjet til at repræsentere den institution, der er delegeret til?
2)
Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, spørges: Kan en national ret, såsom Conseil d’État, efterprøve, om en sag anlagt af en europæisk institution, der har behørig bemyndigelse fra Kommissionen til at anlægge sagen efter betydningen i artikel 282, andet punktum, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan antages til realitetsbehandling ved at undersøge, om denne institution er repræsenteret af den rigtige fysiske person, der har bemyndigelse til at anlægge sag ved den nationale ret?
3)
Subsidiært, og såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Skal artikel 207, stk. 2, første afsnit, første punktum, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nærmere bestemt ordene »bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift«, fortolkes således, at Rådets vicegeneralsekretær gyldigt kan repræsentere Rådet med henblik på sagsanlæg ved de nationale retsinstanser?
Full & Egal Universal Law Academy