3.7.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 179/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Milano (Italien) den 23. april 2010 — Cassina S.p.A. mod Alivar Srl og Galliani Host Arredamenti Srl
(Sag C-198/10)
2010/C 179/34
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte d'appello di Milano
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cassina S.p.A.
Sagsøgt: Alivar Srl og Galliani Host Arridamenti Srl
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 17 og 19 i direktiv 98/71/EF (1) fortolkes således, at en medlemsstat i medfør af beføjelsen til selvstændigt at bestemme omfanget af og betingelserne for beskyttelsen også kan bestemme, at denne beskyttelse ikke gælder i det tilfælde, at en tredjepart — uden at have tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til de pågældende mønstre — allerede havde fremstillet produkter, der var skabt efter de pågældende mønstre, og solgt dem i den nævnte medlemsstat, når disse mønstre var offentligt tilgængelige på tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nationale gennemførelseslovgivning?
2)
Skal artikel 17 og 19 i direktiv 98/71/EF fortolkes således, at en medlemsstat i medfør af beføjelsen til selvstændigt at bestemme omfanget af og betingelserne for beskyttelsen også kan bestemme, at denne beskyttelse ikke gælder i det tilfælde, at en tredjepart — uden at have tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til de pågældende mønstre — allerede havde fremstillet produkter, der var skabt efter de pågældende mønstre, og solgt dem i den nævnte medlemsstat, når denne udelukkelse gælder for en væsentlig periode (ti år)?
(1) EFT L 289, s. 28.
Full & Egal Universal Law Academy