31.7.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 26. april 2010 — Ze Fu Fleischhandel GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas
(Sag C-201/10)
2010/C 209/18
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ze Fu Fleischhandel GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er en analog anvendelse af forældelsesreglen i den til og med 2001 gældende affattelse af § 195 BGB på krav om tilbagebetaling af eksportrestitution, der er blevet ydet med urette, i strid med det fællesskabsretlige retssikkerhedsprincip?
2)
Er anvendelse af den 30-årige forældelsesfrist i § 195 BGB ved tilbagesøgning af eksportrestitution, der er blevet ydet med urette, i strid med det fællesskabsretlige proportionalitetsprincip?
3)
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Er anvendelsen af en længere national forældelsesfrist som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 (1), der fastsættes i den konkrete sag som led i domstolenes retsskabende virksomhed på grundlag af en formodet ekstraordinær kompetence, i strid med det fællesskabsretlige retssikkerhedsprincip?
(1) EFT L 312, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy