17.7.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 195/12
Sag anlagt den 7. maj 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
(Sag C-223/10)
2010/C 195/16
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Adam og I. Hadjiyiannis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig
Sagsøgerens påstande
1)
Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF for så vidt angår typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller ikke fuldt ud har givet Kommissionen meddelelse herom.
2)
Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2008/74/EF udløb den 2. januar 2009.
(1) EUT L 192, s. 51.
Full & Egal Universal Law Academy