11.9.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 2. juni 2010 — Residex Capital IV CV mod Gemeente Rotterdam
(Sag C-275/10)
2010/C 246/30
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Residex Capital IV CV
Sagsøgt: Gemeente Rotterdam
Præjudicielt spørgsmål
Indebærer sidste punktum i artikel 88, stk. 3, EF, nu artikel 108, stk. 3, TEUF, at de nationale domstole — i et tilfælde som det foreliggende, hvor den ulovlige støtteforanstaltning er gennemført på den måde, at der er ydet långiveren en garanti med den virkning, at låntager blev i stand til at opnå et lån fra långiver, hvilket ikke havde været muligt for låntager på normale markedsvilkår — i medfør af deres pligt til at ophæve virkningerne af den ulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i al fald beføjet til at genoprette situationen fra før garantien blev stillet, også selv om dette ikke fører til, at det under garantien ydede lån tilbageføres?
Full & Egal Universal Law Academy