28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/26
Sag anlagt den 25. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-305/10)
2010/C 234/43
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Peere og M. van Beek, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og da det under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/47/EF udløb den 26. juli 2008. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.
(1) EUT L 195, s. 15.
Full & Egal Universal Law Academy