6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/6
Sag anlagt den 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-379/10)
2010/C 301/08
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro og M. Nolin, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til det af EU-Domstolen opstillede og bekræftede almindelige princip om, at stater kan ifalde ansvar på grund af en tilsidesættelse af EU-retten, som kan tilregnes en af deres nationale domstol, der træffer afgørelse i sidste instans, idet den i henhold til artikel 2, stk. 1 og 2, i den italienske lov nr. 117 af 13. april 1988 generelt har udelukket, at den italienske stat kan ifalde ansvar for tab, der er forvoldt borgere på grund af en tilsidesættelse af EU-retten, som kan tilregnes en domstol, som træffer afgørelse i sidste instans, når denne tilsidesættelse er en følge af en sådan domstols fortolkning af retsregler eller dens bedømmelse af faktum og beviser, og har begrænset et sådant ansvar til tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed.
—
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Lov nr. 117 af 13. april 1988 om erstatning for tab forårsaget ved udøvelse af judicielle funktioner samt dommeres civilretlige ansvar (legge no 117 sul risarcimento dei danni cagionati nell’ esercizio delle funzioni giudiziarie e responsabilità civile dei magistrati) udelukker, at den italienske stat kan ifalde ansvar for tab, der er forvoldt borgere på grund af en tilsidesættelse af EU-retten, som kan tilregnes en domstol, som træffer afgørelse i sidste instans, når denne tilsidesættelse er en følge af en sådan domstols fortolkning af retsregler eller dens bedømmelse af faktum og beviser. Desuden begrænser loven et sådant ansvar til tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed.
I dom af 13. juni 2006, Traghetti (sag C-173/03 (1)) nåede Domstolen frem til følgende konklusion:
»Fællesskabsretten er til hinder for en national lovgivning, som generelt udelukker, at en medlemsstat kan ifalde ansvar for tab, der er forvoldt borgere på grund af en tilsidesættelse af fællesskabsretten, som kan tilregnes en domstol, som træffer afgørelse i sidste instans, med den begrundelse, at tilsidesættelsen skyldes den pågældende domstols fortolkning af retsregler eller dens bedømmelse af faktum og beviser.
Fællesskabsretten er endvidere til hinder for en national lovgivning, som begrænser statens ansvar til tilfælde, hvor dommere har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, såfremt en sådan begrænsning medfører, at den pågældende medlemsstats ansvar udelukkes i andre tilfælde, hvor der er begået en åbenbar tilsidesættelse af gældende ret, således som denne betingelse er præciseret i præmis 53-56 i dommen af 30. september 2003 i sag C-224/01, Köbler (2)«.
Domstolen har derfor fastslået, at lov nr. 117 er uforenelig med dens retspraksis. Denne retspraksis er stadig gældende og finder anvendelse. Loven er derfor i strid med Domstolens retspraksis.
(1) Sml. I, s. 5177.
(2) Sml. I 2003, s. 10239.
Full & Egal Universal Law Academy