6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/7
Appel iværksat den 2. august 2010 af Félix Muñoz Arraiza til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. juni 2010 i sag T-138/09, Félix Muñoz Arraiza mod KHIM og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja
(Sag C-388/10 P)
2010/C 301/09
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Félix Muñoz Arraiza (ved abogados J. Grimau Muñoz og J. Villamor Muguerza)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Femte Afdeling) den 9. juni 2010 i sag T-138/09 annulleres, for så vidt som den fastslår, at de til støtte for indsigelsen påberåbte varemærker er fuldt forenelige med ansøgningen om EF-varemærke nr. 4 121 621»Ríojavina«.
—
Der træffes afgørelse vedrørende sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
A.
Det første appelanbringende baserer sig på tilsidesættelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) om EF-varemærker (herefter »RMC«). Ligeledes opdeles overtrædelsen af denne artikel i to underanbringender:
—
Urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, urigtig gengivelse af listen over de i varemærkeansøgningen opregnede varer og tjenesteydelser og tilsidesættelse af Domstolens dom af 29.9.1998, sag C-39/97 (2), Canon, EF-Varemærketidende nr. 12/98, s. 1419, pkt. 23, i forbindelse med Domstolens dom af 9.12.1981, sag 193/80, og af 15.10.1985, sag 281/83.
—
Under dette underanbringende gør appellanten gældende, at Retten har foretaget en begrænsning af listen over de i EF-varemærkeansøgningen opregnede varer og tjenesteydelser ved at reducere hovedkategorien »eddike« til »vineddike«, idet den har anvendt to argumenter til støtte for afgørelsen: det første består i at tage hensyn til en definition, der er lovbestemt, indirekte, referencemæssig og national for konceptet eddike, og som findes den første tillægsbestemmelse i den spanske lov nr. 24/2003 om vin og vindyrkning, i stedet for den lovbestemte og direkte definition som fastslået i henhold til fællesskabsretten i Domstolens dom af 9.12.1981, sag 193/80, og dom af 15.10.1985, sag 281/83. I nævnte domme fastslås det klart, at fællesskabsretten definerer eddike som en artsbetegnelse ved at afkoble den helt og aldeles fra enhver forbindelse med vinalkohol. Det andet argument, som Retten anvender for at ligestille eddike og vineddike, består i at bekræfte, at de vindyrkende virksomheder producerer vineddike, hvilket udgør en cirkelslutning, eftersom en sådan påstand i sig selv støtter sig på at ligestille »eddike« med »vineddike«. Derudover forbinder dommene i sagerne 193/80 og 281/83 artsbetegnelsen vineddike med det relevante geografiske område for at foretage en sammenligning inden for rammen af en undersøgelse af risikoen for forveksling. Retten derimod fordrejer det relevante geografiske område ved at konkludere, at den type eddike, der hyppigst fremstilles og forbruges »i verden«, er vineddike, hvor det relevante geografiske område i den forbindelse er Den Europæiske Union.
—
Tilsidesættelse af de processuelle regler om bevisbedømmelse og bevisbyrde i henhold til Domstolens dom af 14.9.1999, sag C-375/97 (3), og af 4.5.1999, forenede sager C-108/97 og C-109/97 (4).
Med dette underanbringende gør appellanten gældende, at Retten har foretaget en sammenligning af tegnene ved at basere sig på omdømmet og/eller den høje grad af særpræg ved mærket »Rioja«, hvilket ikke er godtgjort under sagen.
B.
Det andet appelanbringende baserer sig på den analoge tilsidesættelse af artikel 43 i EF-varemærkeforordning nr. 40/94 (5), nu artikel 42, i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009.
Appellanten foreholder her Retten, at den har foretaget en indskrænkning af listen over varer og tjenesteydelser som udfærdiget på grund af erklæringen om fremtidig anvendelse af det ansøgte varemærke, hvilket kun er muligt for registrerede varemærker, som har været gyldigt registreret i mindst fem år, og forudsat at der føres bevis for brug efter anmodning fra ejeren af det anfægtede varemærke i henhold til artikel 42, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 (EUT L 78, s. 1).
(2) Sml. I, s. 5507.
(3) Sml. I, s. 5421
(4) Sml. I, s. 2779
(5) EFT L 1994 11, s. 1
Full & Egal Universal Law Academy